Test: Scythe SCBYK-1000 BYAKKO køler

Køling d.  15. november. 2016, skrevet af bauner 0 Kommentarer.  Vist: 19477 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 257,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi

Ved første øjekast ligner Scythe Byakko alle de andre tower kølere der findes på markedet. Den er bare mindre. Faktisk minder den forbavsende meget om den be quiet! Pure Rock Slim jeg sidst testede. Og så alligevel ikke.

Fremfor et asymmetrisk køletårn, har Scythe valgt, at lade selve tårnet sidde lidt "skævt" ift. bunden. Det ser lidt pudsigt ud, når man ser Byakko fra siden.



Man bemærker det ikke rigtig, når blæseren er monteret. Blæseren kan rykkes op, hvis det skulle knibe med pladsen.



Ellers er konceptet som vi kender det. En bund af kobber, hvor tre (6 mm) heatpibes (kobber), sørger for at varmen ledes op til selve køle tårnet (aluminium), hvor en blæser så fjerner varmen. Det er svært at genopfinde den dybe tallerken, og det har Scythe da heller ikke prøvet på.

For at fjerne varmen skal der en blæser, eller flere til. Scythe har udstyret Byakko med en 92 mm PWM blæser. Fremfor at udvikle en blæser specielt til Byakko, har Scythe trukket det sikre kort, og giver dig en af deres berømte Slip Stream blæsere med til køleren.


 

Kassens indhold på næste side.